søndag den 14. august 2011

Only 9 days!

Så er der kun 9 dage tilbage... Jeg kan ikke fatte at det er kommet så tæt på. Det er så urealistisk, når det hele tiden har været måneder man talte. Jeg glæder mig helt UTROLIG meget, men samtidig bliver det også svært at sige "på gensyn" til familie og venner og rejse. Flere af mine venner er nu også taget på efterskole, eller skal snart begynde på gymnasiet, (eller andet) så jeg tror langsomt det er ved at gå op for mig at vi er ved at være tæt på.
Der er sket så mange ting siden jeg sidst har skrevet!!! Jeg har fået en værtsfamilie! Jeg er landet i staten Washington, hvilket jeg er utrolig glad for! Min familie består af en mor, en far, en pige på 12, en dreng på 10 og en pige på 10 måneder. Det virker alle sammen helt utrolig søde, så jeg kan jo ikke andet end at glæde mig!
Udover det har jeg også afsluttet folkeskole, hvilket er en fantastisk følelse! Selvfølgelig bliver det underligt ikke at skulle gå i skole der mere, eftersom jeg har gået der i 10 år, men samtidig bliver det bare så fedt at opleve en hel masse nye ting!
Næste gang i hører fra mig, er jeg højst sandsynligt i The United States of America!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar